onsdag, juli 16, 2025
ForsideInformationGeneral ForsamlingGeneralforsamling den 25. maj 2025, referat

Generalforsamling den 25. maj 2025, referat

  1. Indkaldelse til Generalforsamlingen
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Aflæggelse af revideret regnskab
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af bestyrelse
  6. Valg af suppleanter og revisorer
  7. Eventuelt

Grundet det lidt ustabile vejrlig blev generalforsamlingen holdt indendørs, så på grund af de mange fremmødte, blev der fuldt hus i klubhuset, så der blev godt brug for de nye stole, vi har fået foræret.

Ad. 1:
Mødet startede med valg af dirigent som blev Anders Jensen.

Ad. 2:
Året 2024 blev igen et godt år for klubben.

Medlemstallet er stadig let stigende (padel) selvom det reelle tal af aktive medlemmer viser 413, skyldes det at kassereren har lavet et stort arbejde med at rydde op i alle vores restanter, så vi nu har et reelt talt.

Vi har i årets løb fået malet både slåmuren, klubhus og overdækket terrasse med rigtig god supplerende hjælp fra medlemmer. Tak for det.

Vi havde i år også mange medlemmer der hjalp med baneklargøring.

Vi har fået etableret kunstgræs ved slåmuren med godt resultat og opsat nyt fangnet på denne.

I årets løb var der god deltagelse til alle vores åben bane arrangementer lørdag-søndag og ligeledes til vores onsdags spil sammen i skoleferien.

Desværre fik vi igen indbrud 2 gange i efteråret, vi overvejer derfor at opsætte overvågning.

Kan nævne, at vi har et godt samarbejde med kommunen, som har resulteret i, at vi har fået udbedret hegnet ved bane 1 & 2, samt fået udskiftet en hjørnestolpe.

Desuden har vi fået plantet et nyt levende hegn ud mod vejen, hvor flere af de gamle træer var gået ud.

Det var ordene for 2024.

Fremtid:

Skal minde om de gode tilbud fra Flügger på 20% hvor yderligere 5 % går til klubben.

Bestyrelsen arbejder videre med:

Forenkling af kontingent betaling.

Videoovervågning i klubben, først internt i klublokalet

Forbedring af udendørs arealer:

  1. mellem padel og slåmuren => Bordtennis
  2. foran bane 1 og 2, evt. lounge møbler

Ad. 3:
Kasser Sisse Birkdal Nielsen fremlagde regnskab der igen viste et godt resultat.

Regnskab24 og budget25 blev godkendt med applaus. Forsamlingen vedtog at kontingent forbliver det samme.

Kassereren forelagde klubbens tanker om automatisk trækning af kontingent over bank fra 2026.

Ad. 4:
Der var indkommet et forslag om at undlade brug af ukrudtsmidler der indeholder pesticider.

Der var en livlig debat om emnet, og bestyrelsen lovede fortsat kun at bruge ukrudtsbekæmpelsesmidler inden for de lovlige rammer.

Forsamlingen gav desuden bestyrelsen frie rammer til eventuelt at hyre ekstern hjælp til fjernelse af ukrudt.

Ad. 5:
Karsten, Sisse og Marie-Louise var på valg og blev alle genvalgt.

Susanne og Niels var ikke på valg.

Ad. 6:
Lis og Mark genvalgtes som suppleanter.

Revisorer Anders og David genvalgtes ligeledes.

Ad. 7:
Under dette pkt. fremgik det, at forsamlingen støttede (grundet klubbens gode økonomi) bestyrelsens ideer om overvågning, etablering af bordtennis og andre tiltag vedr. udendørsarealerne.

Ref.: Karsten

SKRIV KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Artikler & Indlæg